Betingelser
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

Tilbud og ordrebekræftelse:
1. Tilbud bortfalder efter 30 dage, når intet andet er angivet.
2. Oplysninger i kataloger, brochurer, prislister m.v. er kun bindende for Jy-Lo Reklamebrodering A/S, når disse udtrykkelig er anført i tilbudet.

Priser:
3. Alle priser er excl. eventuel emballage, ud-, indpakning, startgebyr og andre tillæg samt moms, told og lignende offentlige afgifter.
4. Alle priser er ab fabrik, Silkeborg. Eventuelt oplyste fragtpriser er uforbindende.

Broderiprogrammer:
5. På grundlag af kundens oplæg fremstiller Jy-Lo Reklamebrodering A/S et broderiprogram og udfører på grundlag heraf en vareprøve til kundens godkendelse. Det fremstillede broderiprogram tildeles et nummer og navn, som skal benyttes ved genbestilling. Broderiprogrammet tilhører Jy-Lo Reklamebrodering A/S. Rettighederne til programmet kan mod en merbetaling overdrages til kunden. Jy-Lo Reklamebrodering A/S er uberettiget til at overdrage programmet til andre end kunden.

Levering:

6. Levering sker ifølge aftale. Al levering sker ab fabrik, Silkeborg. Forsinkelser i leveringen berettiger alene kunden til at hæve handlen, hvis forsinkelsen er væsentlig. Ophævelse kan kun ske for den del af ordren, der ikke er udført på ophævelsestidspunktet på betingelse af, at allerede udført broderiarbejde afsendes fra fabrikken inden 24 timer. For eventuelle tab, som måtte følge af leveringsforsinkelsen, påtager Jy-Lo Reklamebrodering A/S sig intet ansvar.

Betaling:
7. Rettidig betalingsdag er 8 dage netto fra fakturadato, med mindre andet aftales. Ved overskridelse af betalingsfristen tillægges 2% pr. påbegyndt måned. For fremsendelse af påmindelse om betaling tillægges et gebyr på 50,00 kr.

Ansvarsbegrænsning:

8. Jy-Lo Reklamebrodering A/S er uden ansvar for omstændigheder, der forhindrer rettidig eller mangelfri levering, som indtræffer efter ordrens indgåelse og som ikke skyldes udvist forsømmelse eller undladelse af Jy-Lo Reklamebrodering A/S, herunder tilfælde af force majeure, uforudset maskinskade hos Jy-Lo Reklamebrodering A/S, transportørens eller trediemands svigt o. lign.
9. Ved mangler, som skyldes fejl eller forsømmelser hos Jy-Lo Reklamebrodering A/S, yder selskabet erstatning efter dansk rets almindelige regler. Indirekte tab, så som driftstab, tabt avance, dagbøder o. lign. erstattes ikke.
10. Jy-Lo Reklamebrodering A/S påtager sig ikke ansvar for kontrol af styktal, farver, størrelse o- lign. på materialer leveret fra trediemand eller kunden.
11. Kunden bærer selv risikoen for egne materialers hændelige undergang eller forringelse, medens disse befinder sig hos Jy-Lo Reklamebrodering A/S, og kunden drager selv omsorg for eventuel forsikring af sådanne materialer.

Mangler:

12. Kunden skal straks ved modtagelsen og inden det leverede tages i brug gennemgå arbejdet, for at sikre sig, at dette er mangelfrit. Reklamationer over mangler, der er eller burde have været konstateret ved en sådan kontrol, må fremsættes straks og senest 8 dage efter levering på kundens plads for at kunne tages til følge.
13. Såfremt der konstateres mangler ved udført arbejde, som skyldes forhold hos Jy-Lo Reklamebrodering A/S, og som ikke kan anses for uvæsentlig, er kunden berettiget til at få manglerne udbedret. Kan udbedring ikke ske, er kunden berettiget til i stedet at få arbejdet omgjort på nye materialer, leveret af kunden. Kunden kan ikke derudover rejse krav i anledning af de konstaterede mangler. Erstatning for direkte eller indirekte skader eller tab, herunder omkostninger i forbindelse med afhjælpning af manglerne godtgøres ikke

Værneting:
14. Enhver tvist mellem kunden og Jy-Lo Reklamebrodering A/S i anledning af leverancen skal afgøres ved de almindelige domstole i Silkeborg. Jy-Lo Reklamebrodering A/S er dog i stedet berettiget til at anlægge sag ved kundens hjemting.


Tilbage til forsiden